Gå til sidens indhold
 

Designguide

Designguiden beskriver nogle få, enkle retningslinjer for den grafiske anvendelse af Aarhus-brandet. Hele idéen er, at alle virksomheder og organisationer i Aarhus-området skal kunne bruge brandet til at skabe et genkendeligt billede af Aarhus uden at forstyrre deres egne, eksisterende grafiske linjer.

 Vær med til at styrke Aarhus’ brand

Aarhus har brug for en stærk international profil for at tiltrække arbejdskraft, studerende, virksomheder og besøgende fra udlandet. Målgruppernes opfattelse af Aarhus formes i høj grad af kommunikationen fra byens mange virksomheder, uddannelser, organisationer og andre aktører.
Med denne designguide inviterer vi dig som aktør i Aarhus til at bruge byens visuelle identitet, når du kommunikerer om Aarhus i en international kontekst. Hvis vi samarbejder om at give et ensartet, positivt billede af byen udadtil, opnår vi den størst mulige effekt til gavn for os alle.
 

Fleksibel og nem at bruge

Guiden beskriver nogle få, enkle retningslinjer for den grafiske anvendelse af Aarhus-brandet. Idéen er, at alle virksomheder og organisationer i Aarhus kan bruge brandet til at skabe et genkendeligt billede af Aarhus uden at forstyrre deres eksisterende grafiske linjer. Derfor har vi gjort byens visuelle identitet så rummelig og fleksibel som muligt.

 

 

Typografiske billeder

Begyndelsesbogstavet i sætningerne sættes altid med små bogstaver, og tekstens farve skal være den samme som den, der fremhæver ordet ’us’. Lav budskaber, som passer til dit formål. Det er vigtigt, at sætningen er kort og ikke fylder mere end fire linjer. 

 

 

Vi opfordrer til, at du selv laver '...with Aarhus'-statements, som passer til dine behov.

Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte Stinne Bille:

stibi@aarhus.dk 

 

Farvesammensætning
Det er vigtigt at skabe størst mulig kontrast mellem tekst- og baggrundsfarve. Brug ikke flere end to farver i skriftbilledet.
Hvis du benytter to farver fra jeres egen visuelle identitet, skal der ligeledes tilstræbes maksimal kontrast mellem dem, så læsbarheden bliver så god som muligt.

 

Fremhæv ’with us’
Når navnetrækket anvendes i et typografisk billede, fremhæves ordet ’us’ med en farve for at sætte fokus på Aarhus’ særlige evne til at samarbejde. Samtidig tilføjes ordet ‘with’, så alle typografiske billeder bliver en opfordring til at gøre noget aktivt sammen med Aarhus.

 

Formater
Der kan være tilfælde, hvor formatet dikterer sætningernes form – fx aflange bannerannoncer.
Her kan det være nødvendigt, at sætningen trækkes ud, så den står på en eller to linjer

 

Skrifter og opsætning af skriftbilleder

 

De typografiske billeder dannes med skriften Helvetica Neue 85 Heavy.

Nogle af bogstaverne hægter sig ind i hinanden for visuelt at styrke ’with us’ og gøre udtrykket mere dynamisk. Linjeafstanden i skriftbillederne skal være så lille, at stammen i et bogstav på den øverste linje fanger en stamme i et bogstav på den efterfølgende linje.

Det kræver lidt arbejde at få stammerne til at mødes på en naturlig måde, så brug tid på at spatiere og justere bogstaverne, så skriftbilledet står flot.

 

 

 

 

 
 

Opdateret: 27.4.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 22 15

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code